Diverse


Bragesgade and Diverse and Informationer and Lektier and Mjølnerparken27 Aug 2006 07:24 pm

Lektiehjælpen i Mjølnerparken søger frivilligeEfter sommerferien har vi oplevet en stor mængde brugere i lektiehjælpen, det er naturligvis dejligt, men det har desværre betydet at vi på visse dage har haft for få lektiehjælpere.

Vi hjælper børn i 2 til 8 klasse med deres lektier i to Lektiecaféer der holder til i Mjølnerparken 36 og 62 kælderen. Børnene er af anden etnisk oprindelse end dansk, og for tiden er der ca. 15-20 børn hver dag.

Vi forventer sådan set bare at du bruger ca. 2 timer om ugen, til gengæld får du dejlige oplevelser med nogle dejlige børn, møder de andre frivillige og kan deltage i vores sociale og faglige aktiviter.

Som medlem af foreningen bliver du også automatisk medlem af Dansk Flygtningehjælp, og kan deltage i de mange spændende kurser (åbner PDF) som Dansk Flygtningshjælp udbyder.

Og hvad koster det, udover 2 timer af din tid om ugen? Præcis den nette sum: 0 kr.

Det burde være muligt at finde et tidspunkt der passer dig. Vi har åben i Mjølnerparken 36, kælderen, mandag til torsdag fra kl. 17:00 til 19:00 og i Mjølnerparken 62, kælderen, mandag til onsdag, ligeledes fra kl. 17:00 til 19:00.

Du er altid velkommen til at kigge forbi for at se om det er noget for dig, men det er bedst hvis du henvender dig til frivilligkoordinator Mikala Dømgaard først. Det kan du gøre på mail: kontakt-lektieMP[snabel-a]groupcare[punktum]dk, eller ved at benytte vores kontakt formular.

Lige nu har vi størst behov i Mjølnerparken 62 om onsdagen, og som du kan se på tegningen, så venter børnene på dig.

Hvis du ikke selv kan afse tid, så spred gerne ordet. Vi har en hverveflyer som du kan udskrive, og sætte op der hvor du færdes. Hent den her:

Lektiehjælpen Hvervefolder (144K PDF )

Venlig hilsen og ses vi?

Kim Bach
Netredaktør
Foreningen Netværkgruppen i Mjølnerparken

Diverse and Informationer and Nyheder18 May 2006 12:28 pm

Foreningen har nu fået oprettet en såkaldt Wiki.

En Wiki er et website hvor flere brugere kan samarbejde om at skrive artikler.

Du kan se hvad det er for noget ved at vælge siden “Wiki” i navigationen til højre, eller ved at klikke her: Wiki for Sprog og Lektier .

Systemet er sat sådan op at anonyme bruger kun kan se forsiden.

Alle er velkomne til at bidrage, skriv til netredaktørerne på FNMP-Webmaster[snabel-a]groupcare[punktum]dk, hvis du er interesseret i at bidrage, så sender vi et brugernavn og password.

Det mest kendte eksempel på en Wiki er nok Wikipedia hvor tusindvis af frivillige arbejder på at uvikle et leksikon.

Sprog og Lektiers Wiki anvender i øvrigt samme software som Wikipedia gør, nemlig MediaWiki.

Diverse and Informationer and Mjølnerparken and Nyheder28 Apr 2006 03:30 pm

Lejerbo søger efter frivillige til idræts- og legetøjscontaineren i Mjølnerparken.

Containeren er åben 3 timer hver lørdag og søndag, fra. kl. 12:00 til kl. 15:00.

Man møder børnene på en anderledes måde ved legetøjs containeren og det kan også være med til at skabe god kontakt med forældrene.

Jeg har selv stået i Legetøjscontaineren 2 gange i foråret 2006, og det har været rigtig sjovt, specielt var det et stort hit da vi i Marts havde lånt nogle ski.
(more…)

Diverse and Informationer and Nyheder28 Apr 2006 03:00 pm

CykelsjovLejerbo har stablet et “cykel”-arrangement for børnene i Mjølnerparken på benene. Arrangementet finder sted den 2-,3- og 9-Maj-2006.

Der er ikke behov for yderligere frivillig arbejdskraft, men det kunne være en lejlighed til at være sammen med børnene på en lidt anderledes måde, og evt. at “netværke” med nogle af forældrene.
(more…)

Bragesgade and Diverse and Lektier and Mjølnerparken25 Apr 2006 06:03 pm

Mandag den 24-Apr-2006 afholdt Foreningen Netværksgruppen i Mjølnerparken et special kursus i Lektiehjælp for tosprogede børn.

Der var tale om en forkortet version af det kursus som Dansk Flygtningehjælp udbyder under det samme navn.

Kurset blev afholdt af Kirsten Bøg Larsen, Frivillig i Lyngby Netværksgruppe og tidligere underviser på et sprogcenter, i samarbejde med frivilligkonsulent Lisa Tange.
(more…)